Teamtalk til Windows


Skrevet af Thomas Byskov Dalgaard

Denne guide vil beskrive, hvordan du downloader, installerer og tilpasser Teamtalk. Du vil også lære, hvordan du gør brug af kanaler - både som adninistrator og som deltager.

Download vores allerede opsatte udgave af Teamtalk til Windows

For at gøre det så let for dig som muligt, har vi opsat en udgave af Teamtalk for dig, der bruger Windows. Alt du skal gøre er at hente filen, som du finder på det næste link.
Filen er en zip-fil. En zip-fil er en fil, hvori der kan ligge flere mapper og filer, som man kan udpakke på sin computer, hvor som helst man ønsker det. Du kender måske allerede til zip-filer, hvis du benytter netbiblioteket NOTA.


Download den forudopsatte udgave af Teamtalk fra dette link



Installation og opsætning af den forudopsatte udgave af Teamtalk

Når filen er hentet ned på din computer skal du blot navigere til den, som du plejer. I dette eksempel går vi ud fra, at du har en mappe, som hedder "Overførsler", hvori alle filer du henter fra internettet bliver lagt.
Find filen teamtalk.zip og tryk på applikationstasten. Denne sidder ofte som tast nummer to på højre side af din mellemrumstast, hvis du har en bærbar computer. Har du en stationær computer vil du typisk finde applikationstasten som den tredje tast til højre for mellemrum. Har du ikke denne tast, kan du trykke skift+f10 i stedet for. Resultatet er det samme.
En kontekstmenu vil nu komme frem. Her skal du trykke pil ned, til du finder et punkt der hedder: Udpak alle. Her skal du trykke enter.

Der kommer nu en dialogboks til syne, hvor du blot skal trykke på knappen næste. Du vil få besked om at filen teamtalk bliver udpakket til mappen overførsler\teamtalk. Du kan, hvis du vil, ændre dette, men vi anbefaler, at du blot trykker enter, og lader udpakningen begynde.

Når udpakningen er færdig, har du en mappe med navnet Teamtalk i mappen overførsler. Denne skal du åbne for at komme videre. Vi anbefaler, at du kopierer mappen til et andet sted på din computer, som for eksempel skrivebordet, fordi du så har hurtigere ved at genfinde mappen igen senere.
I mappen, du lige har åbnet, ligger der en mappe, som hedder "skærmlæser". Her er scripts til de fleste =skærmlæser". Du kan ud fra filnavnet se, hvilken fil du selv har brug for.

Installation af Jawsscripts


Åbn mappen "Skærmlæser" og tryk enter på filen "Teamtalk Classic Jawsscripts.exe". Alt efter, hvordan din computer er indstillet, vil Windows måske vise dig en advarselsdialogboks, hvor du skal sige "kør" til programmet, der installerer scripts til Jaws.

Når du har givet din tilladelse, vil programmet åbne, og du mødes med et velkomstskærmbillede. Tryk på enter for at komme videre.



Du mødes nu af et skærmbillede, hvor der findes licensbetingelser. Når du har læst disse så tryk enter for at komme videre.
Du ser nu et skærmbillede, hvor alle fundne JAWS-versioner er listet. Alle versioner er valgt som standard, så du skal trykke enter her for at fortsætte.
Scriptsene installeres nu i alle fundne JAWS-versioner. Du vil til sidst møde et skærmbillede, som oplyser, at installationen blev fuldført. Tryk enter for at afslutte installationen.

Installation af Add-on til NVDA

I mappen "Skærmlæser" finder du en fil kaldet: "Teamtalk Classic.nvda-addon".
Tryk enter på denne fil. NVDA spørger nu, om du er sikker på, at du vil installere det valgte add-on. Tryk enter.
NVDA siger nu, at installationen er fuldført, og at NVDA skal genstarte, før end det nyligt installerede add-on vil virke korrekt. Tryk enter igen, og NVDA genstarter.
Installationen er nu fuldført.

Tilpasning og brug af Teamtalk



Sæt dit navn i Teamtalk

Åbn mappen Teamtalk og find filen "Teamtalk5Classic.exe". Tryk enter for at åbne programmet. Du befinder dig nu i programmets hovedvindue.

Du skal nu trykke F4 og i tekstfeltet, som fremkommer skrive dit navn.
Vi anbefaler, at du skriver dit fulde navn, så andre ved, hvem du er. Synonymer og andre dæknavne frabedes på det kraftigste!

Når du har skrevet dit navn, skal du trykke enter. Dit navn er nu gemt, og du behøver ikke ændre det, når du forbinder til serveren.



Opret forbindelse til serveren

For at oprette forbindelse til serveren, skal du trykke F2. Du lander i en liste over indstillede servere. Alt du skal gøre er at trykke enter for at komme ind på serveren, da vi allerede har indskrevet alle nødvendige oplysninger for dig.

Det er dog muligt at tilføje flere servere manuelt, men dette uddybes ikke i denne guide. Du kan i stedet finde mere information i den medfølgende, enelgekse hjælp i Teamtalk.



Vi har sat programmet op sådan, at du skal holde en tastekombination nede, før end andre kan høre hvad du siger. Denne tastekombination er venstre skift-tast + Control-tasten. Hold tasterne nede, så længe du taler og slip dem, når du er færdig med at tale.
OBS: Bruger du en funktion som træetaster anbefaler vi, at du slår dette fra midlertidigt, når du er på chatten, da denne funktion kan konflikte med den valgte taletast. Du slår træetaster til og fra med fem hurtige tryk på den højre skift-tast.

Skift mellem "Push to talk" og "Voice activation"



Der er to måder du kan voicechatte med Teamtalk. Vi har netop forklaret, hvordan "Push to talk"-metoden fungerer. Den anden metode er at benytte: "Voice activation". Denne måde ligner meget den, som vi kender det fra Skype. Alt du siger bliver sendt af sted uden at du skal holde en eller flere taster nede.
Når vi har skrevet mulighederne ned på engelsk i stedet for at oversætte dem, så skyldes det blandt andet, at de scripts, som findes til JAWS ikke er oversat til Dansk.
Du kan hurtigt skifte mellem disse to metoder ved at trykke Control + Shift + A for "Voice activation" eller Control + Shift + T for "Push to talk". Du kan altid se, hvilken mulighed du har valgt ved at åbne menulinjen ved at trykke på venstre alt. Ipl til højre til du hører: "Mig" tryk enter. Pil nu nedad til talen siger "Voice activation". Er denne markeret, så ved du, at du blot skal tale uden at holde en testekombination nede.
Hvis du piler nedad endnu engang hører du "Push to talk". Hvis denne er markeret, så skal du holde Control + venstre shift-tast nede før andre kan høre, hvad du siger.



Test din lyd

For at teste din lyd, kan du benytte den testkanal, som vi har opsat til samme formål. I denne kanal er der kun plads til én deltager ad gangen.


For at komme ind i testkanalen, skal du først oprette forbindelse til serveren, hvilket du gør ved at trykke F2 efterfulgt af enter.
Du lander nu i en træoversigt. Tryk pil nedad til du hører: "Test kanal, her kan du teste lyden i din microfon."
Tryk Control + bogstaver J for at skifte til denne kanal.
Pil nedad en enkelt gang, og dit eget navn bliver oplæst. Før du går videre så sørg eventuelt for at have et par hovedtelefoner ved hånden, da du i det næste trin vil komme til at høre lyden fra din mikrofon i dine højtalere. Så tilslut hovedtelefoner før du fortsætter.
Tryk control + tallet 4 i den øverste talrække på dit tastatur. Teamtalk sender nu din egen lyd tilbage til dig, som andre vil høre den på serveren.
Hvis lyden er for høj eller lav, så kan du justere den ved at trykke tab hen til en skyder, som hedder: "Mikrofon volume slider". Pil opad eller nedad til du synes, at din lyd er acceptabel.
Tryk nu tab til du lander på dit eget navn i træoversigten igen.
Tryk igen Control + 4-tallet i den øverste talrække for at slå lyden af din egen mikrofon fra igen.
Pil til sidst opad til du hører: "CoolForTheBlind" og tryk Control + J for at komme tilbage den rodkanalen.

Administration af kanaler



Deltag i en kanal

Når du har oprettet forbindelse til serveren lander du i en træoversigt. Denne træoversigt vil altid vise dig rodkanalen, som hedder: "CoolForTheBlind".


For at deltage i en oprettet kanal, så pil nu nedad indtil du hører navnet på den kanal, som du vil deltage i.
Tryk Control + tasten j for at deltage.
Din skærmlæser vil fortælle dig, at du er indtrådt i kanalen, og træoversigten vil vise dig, at kanalen er åbnet, så du kan pile dig igennem deltagerne i den kanal, du netop er indtrådt i.
Hvis du forsøger at deltage i en kanal, hvor administratoren har angivet et password, så vil du blive bedt om at indtaste dette password, før du kan indtræde i kanalen. Hvis dette sker, så fremkommer der automatisk en dialogboks, hvor du skal skrive passwordet og trykke enter, før du deltager i kanalen.
Vil du forlade den kanal du er i, så pil opad til rodkanalen (CoolForTheBLind) og tryk Control + J.

Opret en kanal

For at oprette en kanal gør da følgende:


1. Opret forbindelse til serveren.
2. Tryk F7 for at oprette en ny kanal.
3. Giv kanalen et navn, hvilket du udfylder i det første edit-felt som fremkommer på skærmen.
4. Hvis du har brug for at ingen ukendte kan deltage i kanalen, så beskyt kanalen med et password. Tryk tab indtil du lander i et password-felt. Skriv passwordet du vil bruge.
5. Der er umiddelbart ikke behov for at ændre på andre indstillinger. Tryk enter og kanalen vil være oprettet.

Husk at give dine meddeltagere i kanalen det password, som du angav. Fortæl dem også, hvad du har kaldt kanalen, så de let kan finde den.

Husk også at alle kanaler er midlertidige. Det betyder, at så snart der ikke er flere deltagere i kanalen, så forsvinder den automatisk fra serveren. Når du opretter en kanal, skal du derfor altid sørge for at blive i den, indtil mindst én anden person deltager. Ellers må du starte forfra med opsætningen af kanalen.

Tilbage til oversigten over guides